Barn i brunkullene i Sdr. Resen 1946-50

Boretårn der blev brugt til at lokalisere kullene samt lagenes tykkelse

Balle Pedersens første mandskab, marts 1946. Bemærk tykkelsen af overjord.

Brunkulsleje i Østerheden med dampgraver. Denne krævede en 3 mands besætning.

I Østerheden blev opført en briketfabrik der skulle presse snuset (kulsmul) i briketter.

Vort barndomshjem SUS, der fuldt levede op til navnet. Her boede vi i 4 år.

Indretningen af Sus. I udhuset havde vi et par tons aerolitpatroner til sprængning om vintere.

Tage Svenningsen ved gravemaskinen

For at flytte sig i tipperne, lagde man sveller foran gravemaskinen.

Far smører udlæggeren.

Udsigt fra Fårbæk ud over tipperne. Bemærk Agerbæksgård i baggrunden. Ud i tipperne løber Karup å.

Brunkulslejet set fra Fårbæk mejeri.

Her ses tykkelsen af kullaget i Sdr, Resen. I 1947 blev der produkseret 1000000 tons kul i Resen.

Der skovles kul i spandene. Fællesskabet var stor. Hvis en var syg, fyldte de andre hans spand, så han også kom hjem med en dagsløn.

Christian pumpmand.

Far foran Christian pumpmands hus.

Kantinen i Sdr. Resen. Her kunne man tjene en god skilling, hvis man udklædt til fastelavn, sang for brunkulsarbejderne.

November 1946 stødte man på en vandåre, der oversvømmede 2 af lejerne. Far fiskede brøndringene op og lavede udhus og sovekammer af brædderne.

Da man ikke kunne få pumpeudstyr, blev meget af udstyret hentet fra tyskernes efterladenskaber i Hanstholm.

Når man sprang overjord, opstod der ofte farlige situationer.

Hr. og Fru Kleve med min klasse i 1948. Det er mig øverst i midten.

SUS ved Mølgård i Kolkur. Pladsen blev lejet af Haldurs.

Mor foran træhuset.

Lejet ved Kolkur. Bemærk tipvognsporet der bragte kullene ud til en aflæsningrampe ved Sjørupvejen.

1948 0g 48. Briketfabrikken brændte 2 gange.

1949. SUS i Arnborg da far skulle grave i Søby lejerne. Her var vi kun 3 mdr.

BT s mening om tilværelsen i brunkullene.

Vandkanal til pumvand tæt på træhusene. Var til gavn for Søbys badeanstalt.

Badeanstalten bestod af en hullet spand, hvor den opfindsomme bademester varmede vand op til brusebadet.

På trods af husets lidenhed, havde vi ofte besøg af familien fra Århus.

1950. SUS i Hagebro ovenfor Rosgårds. Far og mor samt 2 fætre.

Fra venstre: Dorthea Jensen, Ib Svenningsen, Karen Svenningsen, Kurt Svenningsen og Tage Svenningsen.

I 1950 købte far huset her i Lisbjerg ved Århus.

1993: Christian Hald beundrer de tilgroede brunkulslejer i Sdr. Resen.

Billederne her er hovedsageligt fra Sønder Resen ved Haderup, hvor min far blev gravemester. I marts måned 1946 blev han sammen med 5 andre ansat hos entreprenør Balle Pedersen, der ville åbne et leje på Agerbæksgårds marker. Her havde Gdr. Ulrik Pedersen netop fundet brunkul, da han ville dræne markerne. Da kullene kun lå i 70cm. dybde, startede de med skovl, trillebør og håndsorter. Et halvt år efter arbejdede der 20 gravemaskiner og 100 mand i Sdr. Resen, hvilket vendte op og ned på den lille by, ikke mindst Sdr. Resen skole, hvor lærer Cleve var førstelærer.